ERP-test: De 6 testtyper og hvornår de skal bruges

Hvis du er her, ved du allerede noget om ERP-systemer (enterprise resource planning) og deres fordele. Nu er det tid til at lære om ERP-test.

ERP-test har til formål at gøre implementeringen af et nyt ERP-system problemfri og fejlsikker samt forhindre spild af ressourcer og problemer med overholdelse af regler. Uanset hvilken afdeling i virksomheden eller hvilket anvendelsestilfælde du har, findes der en softwaretestmetode (eller to eller tre ...) til dig.

Hvad er ERP-test?

Kort sagt er ERP-test processen med at kontrollere, at du har opsat din ERP-software korrekt, og at dens forskellige funktioner fungerer som forventet, før den tages i brug. 

Det er kvalitetssikringstrinnet, der reducerer (og forhåbentlig eliminerer) risikoen for systemfejl og sikrer, at du opnår de ønskede mål med din ERP-implementering. 

6 typer ERP-test

ERP-test fremmer driftseffektiviteten, især når den udføres i tæt samarbejde med specialister i implementeringssupport, system-”arkitekter” eller andre professionelle konsulenter med erfaring i håndtering af dit valgte system. 

Øg brugertilfredsheden, og reducer omkostningerne til omarbejde i senere udviklingsfaser ved at anvende disse kritiske ERP-testmetoder.

1. Funktionel test

Funktionel test vurderer alle funktionerne i et nyindført ERP-system for at sikre, at hver enkelt fungerer optimalt. Den omfatter fire faser, herunder:

• Smoke-test: En indledende kontrol og validering af de mest grundlæggende funktioner eller MVP-versionen af din nye ERP-løsning, før du investerer flere ressourcer i at skalere den. Den kaldes også build-verifikationstest eller konfidensstest.
• Enhedstest: Af individuelle funktioner og arbejdsgange i dit ERP-system.
• Integrationstest: For at bekræfte kompatibiliteten mellem dine forskellige softwaremoduler, komponenter og tjenester.
• Systemtest: Vurderer ERP-softwaresystemet som helhed for at sikre, at det opfylder alle foruddefinerede brugerkrav.

Funktionelle test udføres typisk manuelt og er både systemudviklernes og kvalitetssikringsteamets (QA-teamets) ansvar. 

Selvom funktionel test er meget værdifuld, har nogle teams problemer med den på grund af manglende datatilgængelighed og -nøjagtighed, komplekse testmiljøer og det enorme antal testcases, der kræves til applikationer i stor skala.

Disse udfordringer kan få dig til at vente med at udføre funktionelle test, indtil programmering og opsætning er afsluttet; det er dog bedst at begynde så tidligt i udviklingsprocessen som muligt.

Ved at teste tidligt kan du være sikker på at validere de mest relevante systemfunktioner, mens dine vigtigste brugerkrav og forretningsbehov stadig er i fokus. Desuden kan du altid udføre yderligere og mere grundige funktionelle test, efterhånden som nye krav opstår, eller lige før lanceringen – alt efter hvad dit implementeringsteam vurderer er mest realistisk.

2. Ydelsestest

Ydelsestest, der også kaldes skalerbarhedstest, vurderer ERP-systemets hastighed, stabilitet og fleksibilitet under forskellige forhold og i forskellige testscenarier. 

Den omfatter belastningstest (identificering af det punkt, hvor systemet bryder sammen, når det tilgås af flere brugere) og stresstest (analyse af systemets pålidelighed og modstandsdygtighed trods regelmæssig brug eller brug i stor skala af flere samtidige brugere). 

Nogle eksperter betragter også gendannelsestest som en underkategori af ydelsestest, da den kontrollerer ERP-systemets evne til at komme sig efter problemer som hardwarefejl, netværksforstyrrelser og forkerte softwareopdateringer.

Ydeevnetest er et kritisk trin, når man tager ERP-systemer i brug, men du kan være fristet til at springe dem over af følgende årsager:

• Processen er tidskrævende og omkostningstung, især ved omfattende tests, der involverer specialiserede værktøjer.
• Det kræver en dybdegående forståelse af ERP-systemets arkitektur og det testværktøj, du vælger.
• Når de udføres samtidig med igangværende udviklingsopgaver, lider den ene eller begge dele ofte – enten dine testaktiviteter eller dit igangværende arbejde.

Når det er sagt, vil det bedste råd være at fortælle dig, at du ikke bør springe disse tests over.

Testingeniører eller specialister fra produkt- og QA-teams kan udføre ydeevnetests manuelt, men det er bedst, hvis du automatiserer processen med skræddersyede teststyringsværktøjer. Disse platforme sparer dig tid, begrænser fejl og gør det nemt at gentage testene efter behov.

Hvad er teststyringsværktøjer?

Teststyringsværktøjer er softwareprodukter, der hjælper dig med at organisere, strømline og kontrollere testprocessen i forbindelse med softwareudvikling. Med disse softwareløsninger kan du gemme testcases og scripts, administrere testkørsel og spore resultater.

Specifikt i forbindelse med ERP-test gør teststyringssystemer det muligt at teste forskellige moduler grundigt, fra økonomi til lagerstyring, menneskelige ressourcer, salg og kundesupport. De forbedrer samarbejdet mellem DevOps- og QA-teams og sikrer datadrevet beslutningstagning samt højere softwarekvalitet og -pålidelighed.

3. Sikkerhedstest

Sikkerhedstest afdækker og løser sårbarheder i dit ERP-system, blokerer effektivt svigagtige aktører og forhindrer databrud. Den er generelt opdelt i tre dele:

• Godkendelsestest, som bekræfter, hvor sikre dine loginoplysninger – såsom adgangskoder og biometriske data – er.
• Autorisationstest for at kontrollere, hvor godt dit ERP-system overholder foruddefinerede adgangskontroller og brugertilladelser.
• Test af datakryptering sikrer, som navnet antyder, at din krypteringsteknologi har beskyttet dine fortrolige data korrekt.

Nogle DevOps-teams vælger at udføre sikkerhedstest, når softwaren er klar til at gå i drift. Denne metode kan umiddelbart virke mindre belastende, men den har en tendens til at koste mere på lang sigt, hvis du opdager sikkerhedsfejl, der kræver omfattende omudvikling for at blive rettet. 

En bedre tilgang vil være at indarbejde sikkerhedstest i de indledende faser af udviklingen og inkludere dem helt frem til afslutningen. 

Professionelt tip:

Du kan tilføje sikkerhedstestfunktioner – såsom en stærk adgangskodedetektor eller et værktøj til ID-verifikation – til din ERP-infrastruktur, så de kan køre automatisk.

4. Regressionstest

Regressionstest kontrollerer, om du ved en fejl har ødelagt en del af din produktions- eller driftsserver ved at flette ny kode ind eller fjerne gamle scripts. 

Disse ufravigelige tests afslører eventuelle problemer, der opstår efter kodeopdateringer, og sikrer, at dit ERP-system fungerer problemfrit, før det rulles ud til slutbrugerne.

Hele regressionstestprocessen omfatter normalt:

• Konsekvensanalyse: En vurdering af den potentielle påvirkning, som en ændring af en eller flere dele af din ERP-infrastruktur vil have på afhængige funktioner. Dette trin hjælper dig med at afgøre, om ændringen er værd at gennemføre, og med at forberede dig derefter, hvis du vælger at gå videre.
• Selektiv test: Dette fokuserer på at vurdere de specifikke systemmoduler eller elementer, der er direkte påvirket af de seneste kodeændringer.
• Automatiseret regressionstest: Dette indebærer at skrive og implementere testscripts, der køres efter hver kodeændring eller opdatering, så du ikke behøver at udføre manuelle tests for hver funktion.

Selvom udviklere kan (og gør) udføre personlige regressionstests, før de sender deres kode til gennemsyn, er det officielt dit software-QA-teams ansvar efter udviklingen.

5. Eksplorativ test

Eksplorativ test er en primært manuel ERP-valideringsteknik, der giver testere – som kun har lidt eller ingen tidligere erfaring med dit ERP-system – frie hænder til at undersøge det og afdække eventuelle problemer. Disse testere bruger ikke strenge testplaner eller testcases, da testens spontanitet er det, der får den til at fungere – ligesom hemmelige kunder afdækker svagheder i kundeorienterede virksomheder.

Eksplorativ test er fremragende til at afdække selv de mest skjulte systemfejl og kanttilfælde, som andre tests kan være for strukturerede til nemt at finde. Den kan dog ikke erstatte kritiske tests som funktionstest og sikkerhedstest.

At gennemføre flere udforskende tests på tværs af hele projektets livscyklus er afgørende for at sikre softwarekvalitet; alle medlemmer af implementeringsteamet – fra udviklere til designere – kan køre dem.

Udforskende tests er mest populære blandt teams, der følger agil udviklingspraksis, men mere traditionelle organisationer betragter dem måske ikke som robuste eller pålidelige nok til at stå alene, fordi:

• De er vanskelige at dokumentere og reproducere på grund af de forskellige tilgange, som de enkelte testere benytter.
• De kan føre til, at forretningskrav overses, og at resultaterne bliver inkonsistente.
• De gør fejlfinding mere kompliceret.
• De kan let påvirkes af menneskelige fordomme, præferencer og antagelser.

6. Brugergodkendelsestest

Brugergodkendelsestest – eller blot "godkendelsestest" – bør være det sidste valideringstrin, før dit ERP-system implementeres fuldt ud hos de udpegede teams eller afdelinger. 

Teknologibrands betatester eller lancerer nye produkter i en begrænset version med et udsnit af deres målgruppe før den officielle lancering. På samme måde giver brugergodkendelsestest nogle få centrale slutbrugere af ERP-systemet mulighed for at bekræfte, at det opfylder alle de på forhånd fastsatte krav, før den fulde udrulning.

Generelt er tre til seks uger ideelt til godkendelsestest. Denne periode er netop lang nok til, at brugerne kan teste, hvordan softwaren fungerer i hverdagen, og identificere eventuelle nødvendige ændringer, før udviklerne går videre til efterfølgende projekter.

Nogle af de vigtigste funktioner, som slutbrugerne tester, omfatter:

• Nem oprettelse af konto og loginforløb
• Intuitiv søgefunktion
• Integrationer, der fungerer som ønsket
• Tilgængelighed på mobilenheder
• Dybtgående analyse

Sådan gør du ERP-test nem og vellykket

Her er nogle få bedste praksisser for ERP-test, som ERP-konsulenter er begyndt at gentage som evangeliet:

1. Find og udvikl problemløserne på dit team

Som Neil How, grundlægger og ekspert i ERP-transformation hos Limelight Consulting, siger:

“Efter at have gennemført UAT (brugergodkendelsestest) har en gruppe nøglebrugere allerede set systemet, forstået dets kompleksitet og set en løsning på eventuelle problemer, der er blevet rejst. Disse personer bliver ofte til “problemløsere”, som kan identificere problemer med det samme og finde en hurtig og effektiv løsning.” 

Han understreger, at disse personer ikke må forveksles med “problemidentifikatorer”, som gerne klager, men ikke er lige så hurtige til at tilbyde løsninger. Problemløsere bør identificeres og noteres, da de vil være “dine ambassadører efter idriftsættelsen.”

2. Udnyt biblioteker med testcases og skabeloner

Du kan enten skrive dine testcases fra bunden eller drage fordel af biblioteker og skabeloner, som leveres af teststyringssystemer. 

Som virksomheden inden for digital transformation Winklix formulerede det, hjælper disse værktøjer dig med at “oprette og udpege testere, tildele testcases og gennemføre undersøgelser hurtigt.”

3. Integrer din ERP-testproces med den overordnede projektplan

De største fejl og flaskehalse i ERP-test skyldes følgende:

• Dårlig ressourceplanlægning.
• Manglende klarhed om tidsplaner.
• Utilstrækkelig kommunikation med testere.

For at undgå disse faldgruber skal din teststrategi stemme overens med den overordnede ERP-implementeringsplan, hvor hver testfase og de ansvarlige personer allerede bør være tydeligt beskrevet.

Denne overensstemmelse sikrer, at alle interessenter har klarhed og er engagerede i en vellykket ERP-implementering.

Er automatiseret ERP-test umagen værd?

Jeg forstår det godt – det bliver dyrere at finde et system, der automatisk gennemfører tests for dig (eller ansætte nogen til at gøre det). Min holdning er dog, at det er værd at investere i automatiseret test for at undgå unøjagtigheder forårsaget af menneskelige fejl og begrænse den tid, der bruges på regressionstest.

Hvad sker der efter ERP-test?

Når det er gjort, dokumenterer testteamene systemfejl, og ERP-udviklings- eller teknisk supportteamet løser dem. Testerne undersøger derefter softwaren igen for at sikre, at den fungerer korrekt, og bekræfter, at der ikke er opstået nye problemer.

Først da er dit ERP-system virkelig klar til at blive implementeret og anvendt til at strømline  forretningsprocesser og skabe succes.

Klar til at udbygge dine evner som økonomiansvarlig? Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev med ekspertrådgivning, vejledninger og indsigt fra finansielle fagfolk, der former teknologibranchen.