For at udarbejde en resultatopgørelse skal du samle dine oplysninger om indtægter og udgifter, trække omkostninger fra indtjeningen og organisere det hele, så det viser dit nettoresultat eller -tab for en given periode.
Enkelt i teorien – mindre enkelt i praksis, især når du er virksomhedsejer i en mindre virksomhed, der jonglerer med et dusin roller og bare har brug for klare, pålidelige tal for at kunne træffe gode beslutninger. Denne guide gennemgår, hvad du skal indsamle, hvordan du strukturerer det, og hvor du skal holde øje med advarselstegn.
Hvad er en resultatopgørelse?
En resultatopgørelse er en økonomisk rapport, der dækker en virksomheds indtægter (og udgifter) over en bestemt periode – normalt et kvartal eller et helt regnskabsår. Tænk på den som en karakterbog for din virksomhed, der viser, hvor mange penge du har tjent (eller tabt).
Formålet med en resultatopgørelse er at beskrive virksomhedens økonomiske resultater i den specifikke periode. En resultatopgørelse omtales også nogle gange som en resultat- og tabsopgørelse (eller en P&L-opgørelse).
Udarbejdelse af regnskabsopgørelser er afgørende for at forstå din virksomheds resultater. Når du har udarbejdet en resultatopgørelse, vil du kende din virksomheds præcise nettoindtægt eller nettotab – samt andre vigtige tal som dit bruttoresultat, driftsresultat og resultat før skat.
En resultatopgørelse er blandt de vigtigste regnskabsopgørelser og et afgørende trin i regnskabscyklussen. Det er også den første rapport, der skal udarbejdes i tre-opgørelsesmodellen for regnskab, som også omfatter balancen og pengestrømsopgørelsen.
Balance kontra resultatopgørelse
Resultatopgørelsen følger, hvor mange penge din virksomhed har tjent eller tabt over en bestemt periode – normalt en måned, et kvartal eller et år. Balancen er derimod et øjebliksbillede. Den viser, hvad din virksomhed ejer (aktiver), hvad den skylder (forpligtelser), og hvad der er tilbage til dig eller dine aktionærer (egenkapital).
Hvilke oplysninger skal du bruge for at udarbejde en resultatopgørelse?
Før du begynder at udarbejde din resultatopgørelse, skal du bruge følgende detaljerede regnskabsoplysninger for din virksomhed for den pågældende periode:
- Indtægter (hvor meget du fik ind)
- Driftsudgifter (hvor meget du brugte)
- Vareforbrug (omkostningerne ved de faktisk solgte varer, herunder varer, du videresælger, eller omkostningerne ved komponenter til produktion)
- Renteomkostninger (f.eks. renter betalt på lån)
- Skatteudgifter (f.eks. lønskatter og føderale eller statslige indkomstskatter for virksomheden)
Hvis du ikke allerede har disse tal klar, skal du samle dem, før du begynder på din resultatopgørelse. Du kan tjekke dit bogføringssystem for at finde dine oplysninger.
Sådan udarbejder du en resultatopgørelse
Jeg er ikke revisor, men jeg har arbejdet sammen med tilstrækkeligt mange økonomiske fagfolk til at vide, at det ikke går hurtigt eller nemt at udarbejde en resultatopgørelse. Det kræver mange beregninger.
For at gøre processen enklere får du her et overblik over, hvordan de fleste revisorer griber det an, i 8 trin:
Trin 0. Lad regnskabssoftwaren gøre det for dig!
Hvis du har god regnskabssoftware, kan du oprette en resultatopgørelse med blot nogle få klik. De fleste værktøjer lader dig vælge en rapporteringsperiode og genererer automatisk rapporten ved hjælp af synkroniserede transaktionsdata. De henter indtægter og udgifter fra din bank, salgsplatform eller dit POS-system, så du slipper for manuel indtastning og besværlige regneark.
For travle virksomhedsejere øger denne automatisering nøjagtigheden og effektiviteten. Det er stadig en god idé at vide, hvordan man selv opbygger en resultatopgørelse, både som backup og som en god måde at forstå, hvad softwaren faktisk gør.
Resten af denne vejledning guider dig gennem det trin for trin.
Have an account? Log In
1. Vælg din rapporteringsperiode
Resultatopgørelser analyserer din virksomheds resultater over en bestemt periode — normalt 3 til 12 måneder. Før du går i gang, skal du fastlægge den tidsperiode, der er mest fordelagtig for din aktuelle analyse.
- Kortere tidsperioder (1 måned, 3 måneder) er bedst til at danne grundlag for hurtige justeringer af dit virksomhedsbudget og dine taktikker.
- Længere tidsperioder (3 måneder, 6 måneder, 12 måneder) er mere nyttige til at evaluere langsigtede tendenser og strategier samt indsamle data på overordnet niveau om din virksomhed.
2. Beregn din samlede omsætning
Find derefter dine omsætningsoplysninger fra alle kilder. Det kan omfatte:
- Salg af varer
- Salg af tjenester eller abonnementer
- Lejeindtægter
- Renteindtægter
- Andre indtægter, der er specifikke for din virksomhed
I de fleste tilfælde vil du se på den samlede omsætning på tværs af alle dele af din virksomhed. I nogle situationer, f.eks. hvis du har et holdingselskab, kan det dog give mening at udarbejde separate resultatopgørelser for forskellige forretningssegmenter eller lokationer.
Det er også vigtigt at fratrække eventuelle returneringer, tilbagebetalinger eller rabatter fra dine omsætningstal for at få de faktiske omsætningstal.
3. Beregn dit vareforbrug (COGS)
Dit vareforbrug består af alle de omkostninger, der indgik i fremstillingen af de produkter eller tjenester, du solgte i denne rapporteringsperiode. Det kan omfatte:
- Direkte lønomkostninger
- Omkostninger til varer købt med henblik på videresalg
- Omkostninger til materialer, dele eller komponenter, der anvendes i produktionen
- Distributionsomkostninger
Det er vigtigt, at COGS kun registreres for varer eller tjenester, der allerede er solgt. Lad os f.eks. sige, at du har købt varer for $10,000 med henblik på videresalg, men kun solgte for $3,000 i rapporteringsperioden. Dit COGS for perioden vil så være $3,000, og din resterende lagerbeholdning vil være $7,000.
4. Beregn din bruttofortjeneste
Din bruttofortjeneste refererer til fortjenesten, før driftsomkostninger (såsom husleje og forsyning) medregnes. Bruttofortjenesten er nyttig til at beregne din bruttomargin og kan danne grundlag for din prisstrategi.
For at finde din bruttofortjeneste skal du trække COGS fra den samlede omsætning.
5. Beregn dine driftsomkostninger
Læg derefter alle dine driftsomkostninger (OPEX) sammen. Driftsomkostninger er alle andre virksomhedsudgifter, der ikke er direkte relateret til produktionen af dine varer eller tjenester med henblik på salg. Det kan omfatte:
- Visse lønninger (arbejde, der ikke er relateret til dit salg, f.eks. en revisor eller pedel)
- Husleje
- Forsyning
- Juridiske gebyrer
- Forsikring
- Kontorartikler
Læg alle dine driftsomkostninger sammen for at finde dine samlede OPEX-tal.
6. Beregn din indkomst før skat
Nu har du alle dine indtægter og udgifter bortset fra skatter. Træk dine samlede driftsomkostninger fra din bruttofortjeneste for at nå frem til din samlede indtjening før renter og skat (EBIT).
7. Beregn dine rente- og skatteudgifter
Nu ved du, hvor meget din virksomhed faktisk har tjent, men du skal stadig betale IRS (og lokale skattemyndigheder) — og muligvis også din långiver. I dette næste trin opgør du alle dine:
- Renteudgifter (renter betalt på kreditkort, erhvervslån osv.)
- Skatteudgifter (skatter betalt til lokale, regionale og føderale myndigheder)
Hvad angår renteomkostninger, skal du tjekke dine kontoudtog, kreditkortudtog og lånedokumenter for at se, hvor mange renter du er blevet opkrævet i rapporteringsperioden. Eller du kan naturligvis se dine registreringer i dit regnskabsprogram.
Hvad angår skatteudgifter, bør du ideelt set tage udgangspunkt i dine selvangivelser for rapporteringsperioden. Det kan dog være, at du endnu ikke har indsendt en selvangivelse. I så fald skal du gøre dit bedste for at estimere din skattebyrde ved at bruge registreringer fra et tidligere år og justere for dine øgede (eller reducerede) omsætningstal. Hvis du kender din estimerede skattesats, kan du bruge den til at få en omtrentlig idé om, hvor mange penge du skal betale i skat.
8. Beregn din nettoindtægt
Endelig har du alle de nødvendige tal til at beregne dit nettoresultat eller din nettoindtægt. Du skal blot trække dine rente- og skatteudgifter fra din indkomst før skat for at nå frem til din nettoindtægt — eller din reelle “bundlinje”.
Eksempel på en resultatopgørelse
Nogle gange er et visuelt eksempel alt, hvad du behøver. Se for eksempel Microsofts resultatopgørelse for regnskabsåret, der sluttede den 30. juni 2024:
Rapporteringsperioden for Microsofts resultatopgørelse var fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024. I denne periode rapporterede de følgende beløb:
- Samlet omsætning: $245.1 milliard
- Vareforbrug: $74.1 milliard
- Bruttoresultat: $171 milliard
- Driftsomkostninger: $64.4 milliard
- Driftsresultat: $109.4 milliard
- Renteomkostninger: $-1.6 milliard (de tjente flere renter, end de betalte)
- Indkomst før skat: $107.8 milliard
- Skatteudgift: $19.7 milliard i regnskabsåret 2024
- Nettoindtægt: $88.1 milliard
Tilsammen giver disse tal et klart billede af Microsofts økonomiske resultater på et øjeblik.
Driftsrelateret kontra ikke-driftsrelateret omsætning: Hvorfor forskellen er vigtig
Al indkomst er ikke skabt ens. Når du udarbejder din resultatopgørelse, er det vigtigt at adskille driftsrelateret omsætning fra ikke-driftsrelateret omsætning. Hvorfor? Fordi de fortæller to meget forskellige historier om din virksomhed.
- Driftsrelateret omsætning er det, din virksomhed tjener på sine kerneaktiviteter (dvs. det, du rent faktisk sælger). Hvis du driver en softwarevirksomhed, er det dine abonnements- eller licensgebyrer. Det er den grundlæggende indkomst, der viser, hvor godt din daglige drift fungerer.
- Ikke-driftsrelateret omsætning kommer derimod fra kilder uden for din primære virksomhed. Tænk på renter fra en opsparingskonto til virksomheden, penge fra salg af gammelt udstyr eller endda juridiske forlig. Det er ikke dårligt: Det er blot ekstra. Men eftersom det er uregelmæssigt eller ikke knytter sig til dine primære tilbud, bør det ikke bruges til at vurdere driftens sundhed.
Hvis du blander disse to, kan du få et forvrænget billede af, hvordan det går din virksomhed. Hvis du for eksempel viser en stigning i indkomsten, fordi du har solgt et firmakøretøj, kan det se ud, som om du er i vækst, selvom det i virkeligheden blot er en engangshændelse. Når du adskiller dem, forbliver din resultatopgørelse retvisende og nyttig.
Tips til udarbejdelse af din første resultatopgørelse
Der er en række ting, du bør have for øje, når du udarbejder en resultatopgørelse. Udarbejd naturligvis alt efter bogen, men sørg også for at…
1. Vær konsekvent med rapporteringsperioderne
En almindelig fejl, når man først lærer at udarbejde en resultatopgørelse, er at bruge inkonsekvente rapporteringsperioder. Du kan for eksempel registrere din salgsomsætning for 1. kvartal (jan., feb., mar.), men ved et uheld medtage nogle udgifter fra december i det foregående kvartal.
Sørg for, at alle dine rapporteringsperioder er konsekvente!
2. Få styr på dine COGS-beregninger
Beregning af vareforbrug er en almindelig udfordring for iværksættere. Husk, at COGS omfatter alle udgifter, der er afholdt direkte i forbindelse med kostprisen for de varer, du sælger.
Hvis du er tjenesteudbyder, er COGS stadig relevant for dig, men det kan i stedet kaldes omkostninger ved salg (COS). Hvis du udarbejder dine regnskaber i henhold til GAAP, kan det også være en god idé at undersøge forskellene mellem GAAP- og ikke-GAAP-baserede COGS.
More Articles
3. Brug nøjagtige og aktuelle data
Det gør ikke meget gavn manuelt at udarbejde resultatopgørelser, hvis de underliggende data ikke er nøjagtige. Sørg for, at du følger korrekte regnskabsstandarder som GAAP eller IFRS, og overvej, hvis du har mulighed for det, at etablere en formel regnskabsafdeling og/eller anskaffe god regnskabssoftware.
4. Følg ændringer over tid
En resultatopgørelse ser på en bestemt periode, f.eks. 2. kvartal 2024 eller FY2025. Men for at understøtte økonomisk analyse er det en fordel regelmæssigt at udarbejde resultatopgørelser og følge udviklingen over tid. Det kan hjælpe med at påvirke din strategi, prissætning og styring af udgifter fremover.
Tilmeld dig for at få flere indsigter i regnskab
Det er helt afgørende for virksomhedsledere at lære, hvordan man udarbejder økonomiske rapporter som resultatopgørelsen. Resultatopgørelser kan være nyttige værktøjer til at analysere din virksomheds økonomiske sundhed, identificere svagheder og justere din strategi fremadrettet.
Er du klar til at styrke dine færdigheder som ejer af en mindre virksomhed? Tilmeld dig The CFO Clubs nyhedsbrev for at få de bedste indsigter i økonomistyring, forretningsindsigt, regnskab og meget mere.
